Forældre, bedsteforældre, onkler, tanter, venner og mange andre kan bidrage ved at blive sponsor for barnets klasse. Klasserne løber for at indsamle så mange penge som muligt til velgørenhed. Alle elever i en klasse løber, så mange runder de kan på 45 min. Når løbet er afsluttet udregner, vi hvor mange runder klassens elever i gennemsnit har løbet. Barnets sponsor betaler derefter et frivilligt beløb pr. runde, klassens elever i gennemsnit har løbet. Eks: Sponsoraftale: 5 kr. og et klassegennemsnit på 12 runder – Sponsor betaler 12 x 5 kr. = 60 kr.
Når du støtter Red Barnets arbejde, er du med til at hjælpe de børn herhjemme og ude i verden, som har allermest brug for det. Sammen kæmper vi for at styrke børns rettigheder og skabe bæredygtige, langsigtede forbedringer i børn og unges liv. Behovet er stort, og pengene ender der, hvor der er allermest brug for dem.