I Tyrkiet og Syrien udspiller sig lige nu et mareridt for børn og deres familier. Tusindvis af børn er tvunget væk fra deres hjem og ud i den bidende kulde. I kan være med til at gøre en forskel ved at løbe Venskabsløbet.
Når I tilmelder jer Venskabsløbet for børn ramt af katastrofer her, hjælper I os med at sikre hurtig hjælp, når en katastrofe som f.eks. jordskælvet i Tyrkiet og Syrien rammer et sted i verden. Jeres indsamling går nemlig direkte til vores Børnekatastrofefond.
Gennem vores Børnekatastrofefond kan vi sikre, at vi har midler til at rykke ud med beskyttelse, mad, vand og lægehjælp på få timer til akutte katastrofer rundt om i verden, så børn ramt af krig og katastrofer ikke skal vente på, at vi samler nok penge ind til at kunne hjælpe dem. Læs mere.